Olsen Banden går i krig

Jeg er nødt til at skrive en fed sætning fra Olsen Banden ned. Det handler om, at EF vil udstykke hele Danmark til rekreativt område for Fællesskabets borgere. Denne "Generalplan" går uner navnet Operation Daisyland, og er mange penge værd for tyskerne, som vil investere i at transformere Danmark om til en nordeuropæisk forlystelsespark, udstykket i "apartementos", campingpladser, sommerhusområder osv.

Der sker alt det sædvanlige, man må forvente - og kræver - af en Olsen Banden-film: Egon har en plan, Benny synes det er skiiidegodt, skurkene tager røven på Banden og der bliver bundet pils i stride strømme.

Men en bemærkning faldt  jeg specielt for. Egons professionelle entusiasme, da han remser alle de jobs om, som danskerne kan forventes at få i servicebranchen, når Operation Daisyland bliver virkelighed.
Vi kan forvente at få arbejde som: "hotelkarle, skopudsere, folkedansere og landsbytosser"!

Olsen Banden er og var mere end blot dansker-idyl (som jeg elsker!) og Egon Olsen i farlige situationer (jeg husker ham hængende på uret på Københavns rådhus eller siddende kneblet på et bræt over et bassin med gift & syre).
Olsen Banden er også alle de der små kommentarer til danskheden, som Egon Olsen spyr ud i pressede situationer, hvor han simpelthen får nok af sine kompagnoners gumpetunghed, ineffektivitet, laden-stå-til og initiativløshed, når chancerne byder sig.

Spørgsmålet er jo: når globaliseringen sparker din hoveddør ind, ender du så som skopudser og folkedanser eller er du Egon Olsen med en plan?

Fra The Matrix til What Dreams May Come

De viste The Matrix på tv til aften. Ind på Wikipedia og slå filmen op. Grunden var især de mange referencer til computerprogrammer etc. Men naturligvis også de mange henvisninger til messianske myter o.s.v. Jeg så, at der også var en med, der blev kaldt "logos". Logos viser tilbage græsk filosofi og betyder bl.a. "Ordet". Den tidlige kristendom tog Logos til sig, og mange så Logos i Jesus (Ordet, der blev kød og legemliggørelsen af Guds evindelige visdom).
I afsnit 6 i artiklen om TM ("Legacy", siden er besøgt 26. januar 2010) står om de mange inspirationer, der ligger til grund for TM, samt et par beskyldninger om plagiering fra forfattere, hvis egne værker aldrig blev et hit.

Blandt de mange inspirationer (som jeg slet ikke er færdig med at se igennem) er bl.a. Platons allegori om hulen (har hentet siden frem, men ikke kigget endnu) og Calderon de la Barcas (spanier, 1600-1681) "Life is a Dream". Det centrale argument i skuespillet hander om den frie vilje contra skæbnen: "Life is a dream from which only death awakens us".

Da Barca jo levede, skrev og døde for længe siden, er hans tekster ikke længere omfattet af copyright. Derfor er det muligt at gå ind på Project Gutenberg og finde hans tekster. Gutenbergs Bibel er jo legendarisk (Johannes Gutenberg levede fra 1398-1468 og opfandt bogtrykkerkunsten), og Project Gutenberg handler om, at gøre gamle tekster, som ikke er omfattet af rettigheder længere, tilgængelige for alle mennesker med en internetadgang. Dvs. her kan man finde mange klassiskere!
Da jeg nu var inde og slå Life is a Dream op, tænkte jeg, det kunne være sjovt at se, om der fandtes andre spændende tekster, hvori ordet "dream" indgår (jeg indrømmer, jeg var i et lettere transcendentalt, esoterisk, metafysisk hjørne!).

Og så faldt jeg over "What Dreams May Come" - en bog af Gertrude Franklin Horn Atherton (1857-1948). Jeg var sikker på, at denne bog havde fungeret som forlæg til filmen af samme navn fra 1998, hvor Robin Williams spiller Chris Nielsen, der dør og kommer i himlen. I sorg over tabet af sin mand, begår hans kone selvmord - og hun ender derfor i helvede (en skæbne for selvmordere, som de fleste kristne vil billige!). Chris tager derfor til helvede, for at redde sin elskede kone.
Trods min meget kortfattede synopsis, er filmen ret stærk - både følelsesmæssigt og visuelt - og den trækker på en masse trosforestillinger. Jeg gik ned for at bestille den i en butik i fields (Ørestad), og til min overraskelse ikke alene kendte den gotisk udseende ekspedient filmen, han syntes tilmed, at det var en af de bedste film, han nogensinde havde set! Han vendte dog aldrig tilbage med svar om, om filmen kunne skaffes hjem. Men det kan den - både Fona 2000 på Strøget og Planet Video på Fisketorvet har den til 100 kroner (dog uden danske undertekster, men den skulle komme på Blu Ray på et tidspunkt med danske undertekster). Nu ønsker jeg mig den i fødselsdagsgave, og det er virkeligt rart at vente på den - og håbe på, man får den - i stedet for at ræse ud og købe den ved første indskydelse.

Men, men, men... Filmen var ikke bygget over Athertons bog. Forlægget til "What Dreams May Come" var derimod en novelle af Richard Matheson.
Jeg læste lidt om bogen og dens inspirationer (Major themes i Wikipedia) og faldt over en kristen mystiker fra det 18. århundrede ved navn Emanuel Swedenborg. Jeg er ikke helt færdig med at kigge siden igennem endnu, før min søgning førte til min yndlingsbogprissammenligningsside på internettet: Fetchbook.info, hvor man kan søge på en bog, forfatter, titel eller nøgleord og sammenligne priserne fra forskellige udbydere.

(Her må jeg så indskyde, at med toldmuren mellem USA og EU kan det bedst betale sig at købe fra europæiske udbydere, hvis de findes. Som regel har amazon.co.uk bøgerne, men af og til kan det bedre betale sig at købe fra den tyske side - amazon.de. Hvis man bare vil søge direkte på amazon.co.uk, så kan det betale sig med en Mozilla Firefox internet browser - og så downloade en søgetjeneste for Amazon, så man søger direkte i deres database uden at skulle ind på deres hjemmeside først. En søgetjeneste er et lille felt, hvor man kan vælge sin favoritsøgemaskine - f.eks. google. Men i Firefox kan man vælge alle mulige søgetjenester ud over de traditionelle ved at kigge her).

Amazon.co.uk har en funktionalitet på nogle bøger, hvor det er muligt at se, hvad bogen indeholder. Den skal jeg nok underholde en anden dag. Men de har et smart mersalgs-marketingværktøj, og det vil jeg fortælle om her. Det går ud på, at hvis du slår en bog op, så foreslår de straks en masse andre bøger fra samme forfatter eller om lignende emner. Og selvom det udelukkende er udviklet for at få dig til at købe flere bøger, kan der jo godt være et praktisk interessesammenfald, idet du muligvis finder noget, du ikke vil undvære nu, da din søde ignorances troldspejl er splintret.

Da jeg slog Mathesons bog op, foreslog Amazon, at jeg også kiggede nærmere på en anden bog, kaldet "Somewhere in Time", der i produktinformationen beskrives sådan:
"Matheson's classic novel tells the moving, romantic story of a modern man whose love for a woman he has never met draws him back in time to a luxury hotel in San Diego in 1896, where he finds his soul mate in the form of a celebrated actress of the previous century. "Somewhere in Time" won the World Fantasy Award for Best Novel, and the 1979 movie version, starring Christopher Reeve and Jane Seymour, remains a cult classic whose fans continue to hold yearly conventions to this day."

Siden jeg skrev ovenstående, har jeg erhvervet mig Somewhere in Time og What Dreams May Come på DVD. SiT er en lidt spøjs og langsom film, som dog godt kan ses - også mere end een gang. Men det er WDMC, som er juvelen i det selskab.

Robot okkult

Er det bare mig, eller er Robot okkult et ord der sparker døren ind til semiotikkens femte dimension? Ikke at jeg lige er klar over, hvad den sætning betød (nedadsnobning en masse), men se for dig:

• en robot, der er okkult eller
• en robot, der tror på okkulte hændelser

Skræmmende, ikke?

Eksemplerne er legio og the sky's the limit! Men menneskets frygt har altid puttet sig i periferien af dets egen erfaring. Det er således yderpunkterne af vores erfaring

og viden, der har udgjort fikspunktet for vores våde skræmmefantasier i form af en ukendt magt, som vi har ingen eller begrænset adgang til (magi/overtro) eller en videnskab, vi troede at have tøjlet (som man engang troede man kunne tøjle ild) men som har svigtet sin arrogante herre og pisket alle ufødte robotters retfærdige harme op og truer med at bore sig som en obelisk ind i brystet på menneskesønnen og erstatte hjertets kød og blod med et spyd af kold og uforgængelig sten: kun på den måde kan fordums slægters foragt få mæle og krop; slægter der kæmpede og stred mod hverandre for at opfylde håbet om en bedre fremtid, som vi nu har kastet ned i en endeløs spiral af fornedrelse, mens vi griner det vanvidens hysteriske grin, som kommer over narrens læber, når kan kastes i ormegården og på en og samme tid fatter, at han snart skal bides ihjel af eksotiske slanger, mens han indser, hvor dybt komisk og tidløs evindelig hans egen situation er.

Undskyld, jeg strejfer fra pointen her, men pointen består undskyldning og strejf til trods: at vi enten frygter det, vi kun fatter meget lidt af (f.eks. naturkræfternes rasen) eller det, vi mener at beherske (videnskabelige fremskridt). At en menneskeskabt maskine med forprogrammerede anlæg skulle gå hen og få samme vrangforestillinger, som dets skaber, er utænkeligt. At gyserhistoriernes slimede og gustne hekse og zombier omvendt skulle interessere sig for en steril computers programmel og software, algoritmer og forudsigelighed er på samme måde lige så utænkelig.

Derfor må Robot okkult være en hybrid eller endog fons et origo for en ny skrækgenre, hvor mørkets kræfter bliver tæmmet af Deep Blue.

Intet af dette giver måske mening - og det behøver det heller ikke - Robot okkult er bare et ord.

Wordfume har slået til igen!

En faible for effekter og ord...

Jeg skrev i mit første indlæg om The Forer Effect, som indtræffer, når du sidder foran en astrolog der kan fortælle dig alle de rigtige ting om dit liv og din fremtid.

Og så er det jo, at jeg ikke må forsømme chancen for at nævne Hawthorne-effekten, som handler om, at "subjects improve an aspect of their behavior being experimentally measured simply in response to the fact that they are being studied, not in response to any particular experimental manipulation.".

Nå, men ikke at det gør nogen forskel i den moderne verdens digitandhjul. Tag den, portmanteau!

Wordfume går snart (lidt mere) i luften...

Jep, det er snart fem måneder siden, jeg sidst har trakteret cyber space med mine aldeles navlepillende anekdoter fra et liv levet på internettets skyggeside...

Jeg har fand'me været vidt omkring i mellemtiden, lige fra liberalismens fascistiske historie over den uhyrlige mission creep, der følger af at ville ankøbe en ny bærbar computer med ambitionen om at gøre et godt køb samtidig.

Det er jo ikke nok med at det er en fortræffelig lapstick (som den kaldes af kendere), den skal også honorere de krav, der stilles af spilproducenterne i form af et grafikkort af anseelig kvalitet, hastighed på bussen (FSB) osv. Men i al denne higen og søgen i e-bøger, Wikikpedia og fora faldt jeg mildest talt over en masse andre spændende ting, såsom bloatware (det øverste link - kaldet "Skæve nyheder" - duer ikke. Tryk i stedet på det lille link der hører til, som hedder "Cached". Her ligger den tekst, som det ødelagte link ikke kan finde. Det fungerede fint for mig, indtil jeg optimerede nogle elementer i min computers sikkerhed, så jeg nu er afskåret fra denne viden...).

Anyway, bloatware er historien om al det software-skidt der følger med, når man køber en spritny bærbar og får en masse dødt kød i form af præinstallerede programmer med prøveperioder og toolbars og jeg skal komme efter dig med i købet. Alle disse programmer har du aldrig bedt om eller betalt for - tværtimod har udviklerne af softwaren betalt producenten af den bærbare i dyre domme for at få lov til at fylde harddisken med "ekstramateriale", som du nok aldrig seriøst får brug for - ekstramateriale der trækker din computers kapacitet og hastighed ned i det dynd, som langsomme skodcomputere lever i.

Men egentlig var dette blot tænkt som en "segue" fra mit indlæg i juni til det næste rigtige indlæg.

Indtil da må vi fundere over, om det er muligt at få vandskade i en vindskede....

Dagens korte surf

Jeg har længe studset over, hvad Sapiens betyder. For vi er alle Homo Sapiens (eller mere korrekt: Homo Sapiens Sapiens), så hvis vi kan beskæftige os med livets store spørgsmål, hvorfor så ikke stille det mest indlysende af dem alle: "jeg er en Sapiens, ergo er jeg...?"

Jeg fandt svaret på WikiAnswers: >>Sapien, derived from the latin language, translates into the word wise. Put with Homo as Homo Sapien, it would be loosely transfered as "Wise Man"<<

Perfekt! Men for at være helt sikker, dyrkede jeg lidt triangulering - dvs. jeg søgte også på andre sider, for at se om de var enige i denne forklaring. Her faldt jeg over Library of Halexandria, en slags New Age side, der søger svar på meningen med livet i en galopperende synkretisme, hvis jeg må være så fri.

Det blev ikke mindre interessant af, at Halexandria (opkaldt efter biblioteket i Alexandria - en af den oldtidens tourist traps, som Julius Cæsar ved en fodfejl brændte ned til grunden i år 48 f.k.), også havde et bud på, hvordan morgendagens menneske ser ud.

Morgendagens menneske er intet ringere end Homo Sapiens Sapiens Sapiens - dvs. et klogt menneske i tredje potens! Dette kloge menneske, den nye race, lever blandt os andre "gamle modeller". Der findes flere slags, men som den sucker for fede udtryk, som jeg er, så faldt jeg især over de såkaldte Indigo Children. Disse børn har navn efter den farve, deres aura har, og de er kendetegnet ved (udover auraens farve), at være særligt udviklede og besidde psykiske talenter ud over det normale. Vi andre kender dem måske under andre navne, som f.eks. autister, aspergers og ADHD'ere...

Men ifølge Nancy Ann Tappe, der coinede udtrykket Indigo Children, så reflekterer det stigende antal autister (se f.eks. denne artikel i Politiken), at vi er på vej mod en tredobbelt Sapiens. Interessant.

Jeg er bestemt ikke færdig med at udforske halexandria.org, men min trang til at vide noget mere om disse Indigo Children (eller bare til at få et andet syn på konceptet), fik mig til også at slå det op i Wikipedia. Her faldt jeg til gengæld over The Forer effect, som er "the observation that individuals will give high accuracy ratings to descriptions of their personality that supposedly are tailored specifically for them, but are in fact vague and general enough to apply to a wide range of people.". Denne Forer-effekt kommer i følge kritikere bl.a. i spil, når en astrolog kan fortælle dig ting om din personlighed baseret på din fødselsdato.

Interessant nok i sig selv, men ikke mindre interessant blev artiklen for mig, da navnet P. T. Barnum blev nævnt. Jeg kan ikke huske i hvilken bog, jeg har læst om ham, men Forer-effekten kaldes også Barnum-effekten, fordi Barnum sagde "Vi har noget for alle" (min oversættelse). P. T. Barnum er bl.a. kendt for at have sagt "Jeg er ligeglad med, hvad de skriver om mig, så længe de staver mit navn rigtigt!". Det svarer vel nogenlunde til, når man i dag siger, at "dårlig reklame er bedre end ingen reklame". Sagen er bare, at Barnum levede fra 1810 til 1891... så han har muligvis været forud for sin tid.

Det var dagens Wikipedia-surf.