torsdag den 4. juni 2009

Dagens korte surf

Jeg har længe studset over, hvad Sapiens betyder. For vi er alle Homo Sapiens (eller mere korrekt: Homo Sapiens Sapiens), så hvis vi kan beskæftige os med livets store spørgsmål, hvorfor så ikke stille det mest indlysende af dem alle: "jeg er en Sapiens, ergo er jeg...?"

Jeg fandt svaret på WikiAnswers: >>Sapien, derived from the latin language, translates into the word wise. Put with Homo as Homo Sapien, it would be loosely transfered as "Wise Man"<<

Perfekt! Men for at være helt sikker, dyrkede jeg lidt triangulering - dvs. jeg søgte også på andre sider, for at se om de var enige i denne forklaring. Her faldt jeg over Library of Halexandria, en slags New Age side, der søger svar på meningen med livet i en galopperende synkretisme, hvis jeg må være så fri.
Det blev ikke mindre interessant af, at Halexandria (opkaldt efter biblioteket i Alexandria - en af den oldtidens tourist traps, som Julius Cæsar ved en fodfejl brændte ned til grunden i år 48 f.k.), også havde et bud på, hvordan morgendagens menneske ser ud.

Morgendagens menneske er intet ringere end Homo Sapiens Sapiens Sapiens - dvs. et klogt menneske i tredje potens! Dette kloge menneske, den nye race, lever blandt os andre "gamle modeller". Der findes flere slags, men som den sucker for fede udtryk, som jeg er, så faldt jeg især over de såkaldte Indigo Children. Disse børn har navn efter den farve, deres aura har, og de er kendetegnet ved (udover auraens farve), at være særligt udviklede og besidde psykiske talenter ud over det normale. Vi andre kender dem måske under andre navne, som f.eks. autister, aspergers og ADHD'ere...

Men ifølge Nancy Ann Tappe, der coinede udtrykket Indigo Children, så reflekterer det stigende antal autister (se f.eks. denne artikel i Politiken), at vi er på vej mod en tredobbelt Sapiens. Interessant.
Jeg er bestemt ikke færdig med at udforske halexandria.org, men min trang til at vide noget mere om disse Indigo Children (eller bare til at få et andet syn på konceptet), fik mig til også at slå det op i Wikipedia. Her faldt jeg til gengæld over The Forer effect, som er "the observation that individuals will give high accuracy ratings to descriptions of their personality that supposedly are tailored specifically for them, but are in fact vague and general enough to apply to a wide range of people.". Denne Forer-effekt kommer i følge kritikere bl.a. i spil, når en astrolog kan fortælle dig ting om din personlighed baseret på din fødselsdato.

Interessant nok i sig selv, men ikke mindre interessant blev artiklen for mig, da navnet P. T. Barnum blev nævnt. Jeg kan ikke huske i hvilken bog, jeg har læst om ham, men Forer-effekten kaldes også Barnum-effekten, fordi Barnum sagde "Vi har noget for alle" (min oversættelse). P. T. Barnum er bl.a. kendt for at have sagt "Jeg er ligeglad med, hvad de skriver om mig, så længe de staver mit navn rigtigt!". Det svarer vel nogenlunde til, når man i dag siger, at "dårlig reklame er bedre end ingen reklame". Sagen er bare, at Barnum levede fra 1810 til 1891... så han har muligvis været forud for sin tid.

Det var dagens Wikipedia-surf.