De anarkistiske hænder....

Alien hand syndrome.... Det er åbenbart når ens ene hånd foretager sig noget, uden man er helt klar over det. Det kan være, at hånden gør det modsatte af, hvad den anden hånd prøver at gøre eller at den direkte angriber en, uden man véd hvorfor.

Det viser sig, at det skyldes, at når nogle personer opereres for epilepsi, så bliver den venstre hjernehalvdels dominans udfordret af den højre hjernehalvdel.

Den venstre hjernehalvdel er den analytiske, der dominere i alle beslutninger. Men hos nogle sker det, at den højre hjernehalvdel også gerne vil dominere. Der opstår en magtkamp, så den venstre ikke længere har kontrollen med den højre hånd. Den højre ånd gør, som den højre hjernehalvdel ønsker - og det er gerne modsat af, hvad der er både fornuftigt og rationelt...

Bon mot fra Mike Ness

"We are not punished for our sins but by them"

Om psykologi & hjerne... og glidebaner

Har netop set DR2 tema om hjernen her til aften. Det handlede om "Pavlovs hunde", Alien Hands Syndrome og optogenetik - blandet meget andet.
Fascinerende!

 Der var også en af de mest undersøgte personer i psykologiens historien: manden Henry Gustav Molaison (kendt som H.M.), som fik en del af sin hjerne suget ud under et eksperiment, så han ikke længere var i stand til at danne nye, bevidste minder. Men hans hjerne var i stand til ubevidst at lagre fysiske oplevelser, som en slags minder, så han kunne lære dem og blive bedre og bedre for hver gang han repeterede dem - dog uden en bevidst erindring om, at han havde foretage de samme øvelser mange gange før!

Henry Molaison - eller H.M. blandt forskere - kom til at gå ud foran en cykel som syv-årig og endte med at få epilepsi.
Under et kirurgisk indgreb for at lindre på hans epilepsi, fjernede lægen (William Scoville) det mest af Molaisons Hippocampus, hvor nye minder dannes. Dette havde en dramatisk effekt på Molaison og endte med at gøre ham til en af de mest undersøgte patienter i psykologiens historie.

Aftenens udsendelse var ikke just en hyldest til menneskets lægelige fremskridt, som det var et katalog over de umenneskelige forsøg og eksperimenter, der er foretaget for at at gøre fremskridt på det lægevidenskabelige område. Lad mig blot nævne det hvide snit og elektroder i hjernen - eller forsøg med bevidsthedsudvidende stoffer på patienter, der ikke anede, hvad de deltog i. Hjernevask, udradering af individers hukommelse og andre ting kunne hentes frem fra dette skrækteaters godtepose. 

Eller man kan gå direkte til denne top 10 over uetiske psykologiske forsøg.

Historien om Lille Albert er historien om en forsker, som tager et barn fra et børnehjem (det var åbenbart meget normalt engang), som i dette tilfælde var Albert på knap et år. Lille Albert blev vist forskellige ting, som han legede med. En af disse "ting" - en hvid rotte - havde Albert det meget hyggeligt med. Men anden  gang rotten blev lagt hen til Albert, slog forskerne på en jernstang, som gav en høj lyd, der forskrækkede lille Albert. Dette blev gentaget en del gange, så lille Albert til sidst "lærte", at hvide rotter er farlige. 

Forskeren der udførte disse forsøg, var John B. Watson - manden bag den psykologiske retning, der kendes som Behaviorisme. 

Lille Albert blev aldrig "afprogrammeret" inden han kom ud af forskerens kløer, så han levede nok med sin frygt for hvide rotter til sin alt for tidlige død som seks-årig...

En lille undren.

Stanley Milgram viste, at mennesker der udsættes for socialt pres (grupper eller autoriteter), kan slå deres autonome dømmekraft/samvittighed fra og lægge det i hænderne på en autoritet eller gruppe af mennesker. Milgram ville vise, at det var det, som mange nazister havde gjort i Tyskland under 2. Verdenskrig, men at det stadig var gældende uanset tidsånden eller nationen, man levede i. 

Milgrams forsøg gik ud på, at forsøgspersonen skulle give elektrisk stød til en elev, der ikke var god nok til at lære bestemte ting. 

2/3 af forsøgspersonerne (dem der skulle give elektrisk stød), gik helt op på 450 volt, som er et dødeligt stød. Adspurgt bagefter fastholdt de alle, at de jo bare havde gjort, som lægen (autoriteten) havde bedt dem om. Det var lægen, det bar ansvaret og havde taget beslutningen - de havde blot udført opgaven. 

Man har udledt en del ting, at Milgrams forsøg, men noget af det, jeg tillægger særlig stor betydning, er den indbyggede mekanisme i forsøgene hvormed forsøgspersonerne gradvist øger styrken af de stød, der gives til eleven (som er den person, forsøgspersonerne tror er forsøgspersonen).

Man starter i en helt normal situation, hvor man giver en afmålt straf til en person - en straf, der skal hjælpe personen med at huske bedre. 

Men langsomt skal man gå op i styrke, indtil et dødeligt niveau nås. 

Jeg tror denne "glidebane" er helt central for forståelsen af, hvorfor nogle mennesker gør, som de gør, selvom disse ting for andre/udenforstående virker helt absurde, brutale og urimelige. 

Jeg hørte en ejendomsmægler bruge det samme argument forleden, da vi talte om det hus, min kone og jeg er ved at købe. Mægleren var sikker på, at sælger bare skulle indstille sig på tanken. For sælger var det ret stort bare det, at skulle flytte fra hjemmet, hvor han havde boet i over 30 år, men når først sælger havde forliget sig med denne tanke, ville det være nemmere at goutere næste skridt i processen.

På samme måde med den glidebane, som nazister, krigsforbrydere, bødler og gemene kriminelle støder på: de starter et sted, det ene fører det andet med sig, og pludselig har de uden deres eget ønske, design eller vilje gjort ting, som de aldrig ville have gjort, da de startede deres glidebane. Men idet de gør tingene, er det helt normalt og rationelt. Et godt eksempel herpå, er en af dem fra Blekingegadebanden, som udtalte, at de startede et sted, og pludselig var det ikke ekstremt f.eks. at skyde en betjent. 

De fleste af os kender den samme funktion fra dagligdagen: vi starter med at lave en kop nescafé som består af f.eks. to teskefulde kaffe og noget vand. Efter et stykke tid øger vi mængden af kaffe, fordi vi ønsker det smager lidt mere af kaffe. Dermed ikke sagt, at det for alle mennesker ender med, at de bruger en cl. vand og 10 teskefulde kaffe, men hvis man sammenligner en ny kaffedrikker med en dreven en af slagsen, så vil den drevne bruge langt mere kaffepulver, end den nye.

Måske er eksemplet dårligt, men jeg håber det kan illustrere min pointe, nemlig at en glidebane blot og bart handler om, at man starter et sted. Når dette sted så opfattes som normalt, så rykkes ens grænser. Og sådan fortsætter det indtil et mætningspunkt eller til man ender i noget snavs. 

For nogle mennesker er det normalt med et mætningspunkt: de ønsker ikke en glidebane eller nogen former for ekstremer. Men for mange andre er glidebanen netop en del af hverdagen. 

Rilke

Rainer Maria Rilke har sagt noget af det fedeste, jeg har hørt:

"Everything terrible is something that needs our love"

Fedt, fedt, fedt...

Jeg hørte en betragtning i går, som vedrører menneskelige relationer; "bag enhver negativ handling kan ligge et ønske om noget positivt". Jeg vil ikke tolke på det, men jeg tror Rilke ville erklære sig enig.

Olsen Banden går i krig

Jeg er nødt til at skrive en fed sætning fra Olsen Banden ned. Det handler om, at EF vil udstykke hele Danmark til rekreativt område for Fællesskabets borgere. Denne "Generalplan" går uner navnet Operation Daisyland, og er mange penge værd for tyskerne, som vil investere i at transformere Danmark om til en nordeuropæisk forlystelsespark, udstykket i "apartementos", campingpladser, sommerhusområder osv.

Der sker alt det sædvanlige, man må forvente - og kræver - af en Olsen Banden-film: Egon har en plan, Benny synes det er skiiidegodt, skurkene tager røven på Banden og der bliver bundet pils i stride strømme.

Men en bemærkning faldt  jeg specielt for. Egons professionelle entusiasme, da han remser alle de jobs om, som danskerne kan forventes at få i servicebranchen, når Operation Daisyland bliver virkelighed.
Vi kan forvente at få arbejde som: "hotelkarle, skopudsere, folkedansere og landsbytosser"!

Olsen Banden er og var mere end blot dansker-idyl (som jeg elsker!) og Egon Olsen i farlige situationer (jeg husker ham hængende på uret på Københavns rådhus eller siddende kneblet på et bræt over et bassin med gift & syre).
Olsen Banden er også alle de der små kommentarer til danskheden, som Egon Olsen spyr ud i pressede situationer, hvor han simpelthen får nok af sine kompagnoners gumpetunghed, ineffektivitet, laden-stå-til og initiativløshed, når chancerne byder sig.

Spørgsmålet er jo: når globaliseringen sparker din hoveddør ind, ender du så som skopudser og folkedanser eller er du Egon Olsen med en plan?

Fra The Matrix til What Dreams May Come

De viste The Matrix på tv til aften. Ind på Wikipedia og slå filmen op. Grunden var især de mange referencer til computerprogrammer etc. Men naturligvis også de mange henvisninger til messianske myter o.s.v. Jeg så, at der også var en med, der blev kaldt "logos". Logos viser tilbage græsk filosofi og betyder bl.a. "Ordet". Den tidlige kristendom tog Logos til sig, og mange så Logos i Jesus (Ordet, der blev kød og legemliggørelsen af Guds evindelige visdom).
I afsnit 6 i artiklen om TM ("Legacy", siden er besøgt 26. januar 2010) står om de mange inspirationer, der ligger til grund for TM, samt et par beskyldninger om plagiering fra forfattere, hvis egne værker aldrig blev et hit.

Blandt de mange inspirationer (som jeg slet ikke er færdig med at se igennem) er bl.a. Platons allegori om hulen (har hentet siden frem, men ikke kigget endnu) og Calderon de la Barcas (spanier, 1600-1681) "Life is a Dream". Det centrale argument i skuespillet hander om den frie vilje contra skæbnen: "Life is a dream from which only death awakens us".

Da Barca jo levede, skrev og døde for længe siden, er hans tekster ikke længere omfattet af copyright. Derfor er det muligt at gå ind på Project Gutenberg og finde hans tekster. Gutenbergs Bibel er jo legendarisk (Johannes Gutenberg levede fra 1398-1468 og opfandt bogtrykkerkunsten), og Project Gutenberg handler om, at gøre gamle tekster, som ikke er omfattet af rettigheder længere, tilgængelige for alle mennesker med en internetadgang. Dvs. her kan man finde mange klassiskere!
Da jeg nu var inde og slå Life is a Dream op, tænkte jeg, det kunne være sjovt at se, om der fandtes andre spændende tekster, hvori ordet "dream" indgår (jeg indrømmer, jeg var i et lettere transcendentalt, esoterisk, metafysisk hjørne!).

Og så faldt jeg over "What Dreams May Come" - en bog af Gertrude Franklin Horn Atherton (1857-1948). Jeg var sikker på, at denne bog havde fungeret som forlæg til filmen af samme navn fra 1998, hvor Robin Williams spiller Chris Nielsen, der dør og kommer i himlen. I sorg over tabet af sin mand, begår hans kone selvmord - og hun ender derfor i helvede (en skæbne for selvmordere, som de fleste kristne vil billige!). Chris tager derfor til helvede, for at redde sin elskede kone.
Trods min meget kortfattede synopsis, er filmen ret stærk - både følelsesmæssigt og visuelt - og den trækker på en masse trosforestillinger. Jeg gik ned for at bestille den i en butik i fields (Ørestad), og til min overraskelse ikke alene kendte den gotisk udseende ekspedient filmen, han syntes tilmed, at det var en af de bedste film, han nogensinde havde set! Han vendte dog aldrig tilbage med svar om, om filmen kunne skaffes hjem. Men det kan den - både Fona 2000 på Strøget og Planet Video på Fisketorvet har den til 100 kroner (dog uden danske undertekster, men den skulle komme på Blu Ray på et tidspunkt med danske undertekster). Nu ønsker jeg mig den i fødselsdagsgave, og det er virkeligt rart at vente på den - og håbe på, man får den - i stedet for at ræse ud og købe den ved første indskydelse.

Men, men, men... Filmen var ikke bygget over Athertons bog. Forlægget til "What Dreams May Come" var derimod en novelle af Richard Matheson.
Jeg læste lidt om bogen og dens inspirationer (Major themes i Wikipedia) og faldt over en kristen mystiker fra det 18. århundrede ved navn Emanuel Swedenborg. Jeg er ikke helt færdig med at kigge siden igennem endnu, før min søgning førte til min yndlingsbogprissammenligningsside på internettet: Fetchbook.info, hvor man kan søge på en bog, forfatter, titel eller nøgleord og sammenligne priserne fra forskellige udbydere.

(Her må jeg så indskyde, at med toldmuren mellem USA og EU kan det bedst betale sig at købe fra europæiske udbydere, hvis de findes. Som regel har amazon.co.uk bøgerne, men af og til kan det bedre betale sig at købe fra den tyske side - amazon.de. Hvis man bare vil søge direkte på amazon.co.uk, så kan det betale sig med en Mozilla Firefox internet browser - og så downloade en søgetjeneste for Amazon, så man søger direkte i deres database uden at skulle ind på deres hjemmeside først. En søgetjeneste er et lille felt, hvor man kan vælge sin favoritsøgemaskine - f.eks. google. Men i Firefox kan man vælge alle mulige søgetjenester ud over de traditionelle ved at kigge her).

Amazon.co.uk har en funktionalitet på nogle bøger, hvor det er muligt at se, hvad bogen indeholder. Den skal jeg nok underholde en anden dag. Men de har et smart mersalgs-marketingværktøj, og det vil jeg fortælle om her. Det går ud på, at hvis du slår en bog op, så foreslår de straks en masse andre bøger fra samme forfatter eller om lignende emner. Og selvom det udelukkende er udviklet for at få dig til at købe flere bøger, kan der jo godt være et praktisk interessesammenfald, idet du muligvis finder noget, du ikke vil undvære nu, da din søde ignorances troldspejl er splintret.

Da jeg slog Mathesons bog op, foreslog Amazon, at jeg også kiggede nærmere på en anden bog, kaldet "Somewhere in Time", der i produktinformationen beskrives sådan:
"Matheson's classic novel tells the moving, romantic story of a modern man whose love for a woman he has never met draws him back in time to a luxury hotel in San Diego in 1896, where he finds his soul mate in the form of a celebrated actress of the previous century. "Somewhere in Time" won the World Fantasy Award for Best Novel, and the 1979 movie version, starring Christopher Reeve and Jane Seymour, remains a cult classic whose fans continue to hold yearly conventions to this day."

Siden jeg skrev ovenstående, har jeg erhvervet mig Somewhere in Time og What Dreams May Come på DVD. SiT er en lidt spøjs og langsom film, som dog godt kan ses - også mere end een gang. Men det er WDMC, som er juvelen i det selskab.

Robot okkult

Er det bare mig, eller er Robot okkult et ord der sparker døren ind til semiotikkens femte dimension? Ikke at jeg lige er klar over, hvad den sætning betød (nedadsnobning en masse), men se for dig:

• en robot, der er okkult eller
• en robot, der tror på okkulte hændelser

Skræmmende, ikke?

Eksemplerne er legio og the sky's the limit! Men menneskets frygt har altid puttet sig i periferien af dets egen erfaring. Det er således yderpunkterne af vores erfaring

og viden, der har udgjort fikspunktet for vores våde skræmmefantasier i form af en ukendt magt, som vi har ingen eller begrænset adgang til (magi/overtro) eller en videnskab, vi troede at have tøjlet (som man engang troede man kunne tøjle ild) men som har svigtet sin arrogante herre og pisket alle ufødte robotters retfærdige harme op og truer med at bore sig som en obelisk ind i brystet på menneskesønnen og erstatte hjertets kød og blod med et spyd af kold og uforgængelig sten: kun på den måde kan fordums slægters foragt få mæle og krop; slægter der kæmpede og stred mod hverandre for at opfylde håbet om en bedre fremtid, som vi nu har kastet ned i en endeløs spiral af fornedrelse, mens vi griner det vanvidens hysteriske grin, som kommer over narrens læber, når kan kastes i ormegården og på en og samme tid fatter, at han snart skal bides ihjel af eksotiske slanger, mens han indser, hvor dybt komisk og tidløs evindelig hans egen situation er.

Undskyld, jeg strejfer fra pointen her, men pointen består undskyldning og strejf til trods: at vi enten frygter det, vi kun fatter meget lidt af (f.eks. naturkræfternes rasen) eller det, vi mener at beherske (videnskabelige fremskridt). At en menneskeskabt maskine med forprogrammerede anlæg skulle gå hen og få samme vrangforestillinger, som dets skaber, er utænkeligt. At gyserhistoriernes slimede og gustne hekse og zombier omvendt skulle interessere sig for en steril computers programmel og software, algoritmer og forudsigelighed er på samme måde lige så utænkelig.

Derfor må Robot okkult være en hybrid eller endog fons et origo for en ny skrækgenre, hvor mørkets kræfter bliver tæmmet af Deep Blue.

Intet af dette giver måske mening - og det behøver det heller ikke - Robot okkult er bare et ord.

Wordfume har slået til igen!